Med navne som Steppeulvene, Kim Larsen, Kliché, og Mew beretter ”De 100 bedste danske rockplader 1965-2005” om rockmusik, der har været med til at beskrive livet i en periode hvor Danmark er gået fra ”Beat-musik” og ungdomsoprør til skattestop og middelklasserock. Finn Brødsgaard Kristensen, der er cand. mag. i engelsk og historie, har beskæftiget sig med rockmusik det meste af sit liv. Han har før skrevet bøger inden for den danske rock-verden, holdt foredrag om rock-musik og flere gange været disc-jockey i DR.