Drømmeandele til 16-årigt talent
Siesta indledte i sensommeren et tæt samarbejde med 16-årige Amalie Kæseler, der - efter vores bedste overbevisning - er en forfatterspire af den meget sjældne slags.
Amalies store drøm er at få udgivet sin debutroman - fantasybogen ”Udødelig”.
Siestas samarbejde med Amalie har til sigte at resultere i udgivelsen af netop denne roman. Det vil vi gøre ved at præsentere Amalie på hjemmesiden, samt forsøge at hjælpe det unge talent med økonomien omkring udgivelsen af ”Udødelig”.
Du kan stadig være med til at hjælpe Amalie med at få sin forfatterdrøm opfyldt.
Helt konkret kan du gøre det ved at købe en af de såkaldte Drømmeandele på Siestas hjemmeside (www.siesta-forlaget.dk), som vil (sammen med 20.000 kroner, som Skanderborg Kommunes Talentpulje har doneret til hendes projekt) finansiere Amalies roman.
Der er tyve andele til salg - hver til 1000 kroner stykket. Indtil videre er der solgt tre Drømmeandele.
