Sommerudsalg

Vi har sammensat nogle spændende sommer-pakker til ferielæsningen. Klik dig ind på pakkerne her i nyhedsbrevet, på vores hjemmeside eller på vores Facebook-side.

Filosofipakke

Krimipakke

Pouplier-pakke

Spændingspakke 1

Spændingspakke 2

Ungdomspakke


Hvis du er medlem af vores Facebook-side "Siesta - fordi vi elsker bøger", så giver vi yderligere 15 % rabat oven i sommerrabatten. Du skal blot oplyse, at du er medlem af vores side, når du bestiller en sommerpakke.

Pakkerne bestilles via mail og betaling foregår ved bankoverførsel.

Nye udgivelser

Siden april er udkommet følgende titler:

Den lille Sorte - perspektivbrille til indsigt

Den lille Sorte er en invitation til det vægtløse rum; det åndelige univers; her hvor alting kan ske! Hvordan kan vi navigere i dette kaos?

Bogen er skrevet til teenagere, men kan også forstås af voksne - måske?

112 sider. Rigt illustreret.

Vild med bøger?

I januar 2010 udskrev Vild med ORD Århus Litteraturfestival en novellekonkurrence for børn og unge. Emnet for konkurrencen var "Vild med ..."
De indsendte noveller er blevet bedømt af et dommerpanel bestående af folk fra børnebibliotekerne, fra Århus Universitet og fra Vild med ORD, og de 25 bedste noveller udgør denne novellesamling.

Hold på hat og læsebriller!

Rigtig god fornøjelse.

sti vild

Ny, spændende digtsamling af debutant.

liv
støvregnen siler sammen til dråber
over æbletrægrenes våde veje
dråbebristende rødmer
hendes hemmeligfyldte springvand.


sti vild er en digtsamling af kunstneren Kjeld Solsted, som både tegner, maler, laver skulpturer og skriver digte. Titlen stammer fra folkevisen om Ebbe Skammelsøn og betyder fredløs, men digtene rummer inspiration fra såvel kunstens, naturens som menneskehedens verden. Digtsamlingen er håndskrevet af digteren selv og fremtræder derfor ganske unik, ligesom det sproglige og indholdsmæssige univers er det.

være til
syngende fjer
blå blå solhimmel
set svanepar.


I kærlighedens fængsel

I kærlighedens fængsel er en voldsramt kvindes fortælling om, hvordan hun i tre år, blændet af kærlighed, lever i et voldeligt parforhold. En tragisk og hændelig ulykke ender brat forholdet, da hun i et skænderi rammer kæresten med en kniv. Hun sigtes for mordforsøg og går fra ét fængsel til et andet.

Bogen rummer en levende beskrivelse af, hvordan det er, når man pludselig fra det ene sekund til det andet, er sigtet for forsøg på manddrab på en voldelig kæreste og omgående bliver varetægtsfængslet i et af landets værste fængsler.
Her går hun dag ud og dag ind rundt i uvished og venter og venter på at modtage en dom, hvor strafferammen går fra 5 år til livstid.

Kommende bogudgivelser

Snart udkommer "Arken" skrevet af Tulla og Arne Ranslet. Bogen er bygget over Tulla Blomberg Ranslets første store stentøjsrelief "Noahs Ark". I bogen følger man Noah og hans familie i deres byggeri af Arken, indkøb af materialer og mad og deres daglige problemer under syndfloden. Bibelens historie er fulgt, man kender Noah og sønnerne Sem, Kam og Japhet. Hustruernes navne kendes ikke, så i bogen har forfatteren givet dem bibelske navne: Lea, Ruth, Rebekka og Sara.

Vinder af lodtrækning

Vinderen af lodtrækningen med to bøger som præmie blev Mai Larsen. Stort tillykke!

Rigtig god sommer til alle!

Søg

Din indkøbskurv

0 bøger DKK 0,00

Fri forsendelse i DK


Sikker e-handel med Dankort, eDankort, Mastercard, Maestro, Visa, Vise Electron, JCB