"Det 6. krydderi - Mad med spiritus" er en spændende og utraditionel kogebog, som spirituseksperten Ole Philipsen står bag. Sin viden har han brugt i denne særlige kogebog, der er den første af sin art. Spiritus er en interessant og raffineret ingrediens i retterne. Spiritus er et overset krydderi i madlavningen, men Ole Philipsen guider læseren igennem 80 flotte og festlige forretter, hovedretter, desserter og kager, som hver især indeholder forskellige typer af spirituosa som ekstra krydderi. Bogen kommer vidt omkring og præsenterer blandt meget andet retter som Rødspættefileter med æblebrændevin, Østers i calvados, Ouzo-frikadeller, Medaljoner af dyreryg med bagte figner og armagnac og Syltede valnødder i brændevin og ostecreme-akvavit på grove kiks. Retterne er desuden krydret med en lille historie, som giver læseren et indblik i, hvilken historisk baggrund der knytter sig til de forskellige typer spiritus. Bogen giver nye facetter i gastronomien og udfordrer enhver, som søger ny inspiration til anderledes måder at tilberede mad på - uanset om det drejer sig om festlige anledninger eller blot et særligt pift til hverdagen.
Bogen ankommer til BogForum 16. november og koster 249 kr. En perfekt gave til manden, som gerne vil teste sin madlavningskunst og charmere gæsterne, til julegave, til medarbejdergave eller til receptionen. Og også en glimrende mandelgave til de voksne.